KUNSTNERE

KUNSTNERE


HEIM huskoncerter 1. februar 2020


Nikolaj & Piloterne byder på ligefremme, iørefaldende, dansksprogede og delvist selvbiografiske sange med et strejf af melankoli og den gådefulde relation mellem mand og kvinde som et hovedtema. Som fra begyndelsen er det musikalske centrum Nikolaj Christensens intenst-rustne røst, omgivet af piloternes instrumentale bund.


I 2019 kan Nikolaj & Piloterne fejre 30 års jubilæum. Debut-albummet “Piloter" høstede store anmelderroser, solgte i stakkevis af plader og gjorde ham til et kendt og respekteret navn blandt både musiknørder og teenagefans - ikke mindst via sangen 'Ridderen af kærligheden'. I 1990 blev gennembruddet cementeret, da han fik prisen som bedste nye navn ved Dansk Grammy.

Piloterne udgør denne aften Dennis Flacheberg på Guitar.


Marius Ziska er først og fremmest en fantastisk sanger, der leder tankerne hen på både Chris Martin fra Coldplay og Bon Iver. Musikken har en klart melankolsk grundtone med utroligt smukke melodier og brusende instrumenteringer fra det virkeligt velspillende og sammentømrede band, bestående af nære venner fra hans færøske hjemegn.

Marius Ziska vandt to Faroese Music Awards i foråret 2016 – en for “Årets Sanger” og en for “Årets Sang” med singlen “Going Home”. Netop dette nummer forelskede den danske instruktør Anders Agger sig også i, og det blev brugt som soundtrack i DR dokumentaren “Anne & Anders tilbage til rødderne”.

Med sig fra bandet denne aften har Marius, Allan Tausen.


Amanda Bøg spiller dansk smertepop præsenteret igennem et bevægende nærvær. Igennem sine guitarbårne sange fortæller hun historier om det smukke og det grimme. Med hjælp fra en hjerteskærende, ikonisk vokal bliver der plads til både at give slip og drømme med. Der er et lyrisk indhold, som publikum kan relatere til på tværs af generationer. Det er tidsløse, velskrevne popmelodier, som kredser om forlist kærlighed og hverdagens bitre sandheder. Det er upoleret musikalitet skrællet helt ind til benet, som med nerve og ægthed, før eller siden, kryber ind under huden.

Da Amanda i 2011, som 15-årig, vandt DM i sangskrivning for efterskoleelever banede dette vej for, at hun, med sin guitar under armen, selv troppede op på samtlige venues i Aarhus.
Det seneste år har budt på store, spændende musikalske samarbejder med bl.a. Pato Siebenhar, Chief 1 og halvdelen af aarhusbandet Liss. I april 2019 varmede hun op for bandet Barselona på deres Danmarksturné.
Og sidst, men ikke mindst, kender vi Amanda fra DRs nye talentshow "LIVE" hvor hun scorede toppoint fra LIVEs musikekspert og fik masser af roser med på vejen fra showets to coaches.

After Party

I december 2018 begyndte de fem unge at spille sammen og tog derved det første spadestik til hvad der i dag kendes som det danske indierock band KALASET.

KALASETs tekster er inspireret og præget af ungdommens tilstande og dimensioner, som både handler om det abstrakte og det virkelige nære.


Det er selvsikre og energiske unge som står bag KALASET, og leverer på scenen en skarp vokal og et energibærende band, som med fængende melodier og tempofyldte numre henleder tanken på diverse nordamerikanske indie-bands, og får tilhørerne til at kridte danseskoene.

KALASET vandt i 2019 Emergenza Fyn Finalen på Posten i Odense og kvalificerede sig derved til DK-finalen i Pumpehuset i København. De spillede ligeledes finale samme sted i Royals Tak Rock Band Battle 2019.

Tidligere koncerter

HEIM Sommerkoncert 2019 / ASPERUP

4. Juli 2019

HEIM Huskoncerter 2019 / BÅRING

2. Februar 2019

ØSTENVIND

HEIM Sommerkoncert 2018 / ASPERUP

5. Juli 2018

TheClowns

HEIM Huskoncerter 2018 / BÅRING

3. Februar 2018 !!Udsolgt!!

HEIM Sommerkoncert 2017 / ASPERUP

29. Juni 2017

HEIM huskoncerter 2017 / BÅRING

2. Februar 2017, !!Udsolgt!!